Om os hos Herfølge Hestepraksis

TRYGHED FOR EJER OG DYR

Herfølge Hestepraksis, er en del af Herfølge Dyrehospital. Hos os er omsorg, faglighed og et højt serviceniveau omdrejningspunkter i vores måde at omgås og behandle både dyr og deres ejere. Her kan du læse lidt om os og vores baggrund.

Vi er drevet af en kærlighed til dyrene og en erkendelse af vores ansvar for deres helbred og livskvalitet. Et ansvar, som vi lægger stor vægt på. Hos Herfølge Hestepraksis kan du altid forvente et højt informationsniveau hvad angår både diagnose, behandling, prognose og behandlingsomkostninger.

Ligesom du også kan forvente fagligt opdateret personale, moderne faciliteter og udstyr, samt den bedste omsorg, pleje og behandling.

Herfølge Hestepraksis team

Anders

Dyrlæge

Anders blev uddannet i 1980 fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg. Efter uddannelse blev Anders ansat i Algestrup ved dyrlæge Henrik Christoffersen, hvor han tilså både smådyr og stordyr. Efter 6 år som ansat, blev han selv medejer af Algestrup dyrelægepraksis, som senere blev til Herfølge Dyreklinik. Anders har tilset mange forskellige patienter og har over 40 års erfaring.

En af Anders interesseområder er reproduktion af heste, som han har beskæftigede sig med siden 1990’erne. Han ser det som et spændende emne, som resulterer i et lille nyt hesteliv.

Efter 1999 har Ander primært beskæftigede sig som udekørende hestedyrlæge, og få produktionsdyr. Anders udfører almen klinisk arbejde, og du vil møde ham til både handelsundersøgelse, halthedsudredning, reproduktion og så videre.

Udover den almene gang ved Herfølge hestepraksis kan du også møde Anders ved vagtbesøg. Han er en del af vagtsamarbejdet, således du altid har mulighed for at få en dyrlæge ud. Vagtkonsultationer synes han er ekstra spændende, da det altid er uventet og akut – man ved aldrig hvad man kommer ud til af patienter!

Anna

Dyrlæge

Anna blev færdiguddannet som hestedyrlæge i 2022. Hun havde været hos os som dyrlægestuderende frem til afslutningen på sin uddannelse, og vi var så heldige at Anna ønskede at fortsætte i en fastansættelse hos os herefter.

Som en del af sin uddannelse har Anna haft sin daglige gang og undervisning på et stort Hestehospital i Holland, hvor der blev tilset mange kompliceret patienter hver dag. Det var alt fra ortopædiske patienter til kolikoperationer og kejsersnit. Der var også adskillige føl indlagt, og et stort afsnit om reproduktion af hopper. Dette var en af grundene til, at Anna valgte at tage et videreforløb i reproduktionsafdelingen hos Højgård Hestehospital ved dyrlæge Rikke Munk Andersen, som har givet hende stor viden inden for dette.

Anna har også en stor interesse inden for ortopædi, og hendes kandidatspeciale omhandlede blandt andet dette. Her var der særlig fokus på nye måleinstrumenter og muskelaktivitet. Anna har efterfølgende taget et kursus i avanceret halthedsdiagnostik i Helsingborg og følger i øjeblikket landsholdsdyrlæge Casper Tschernja fra Techvet, for at øge hendes erfaring og forbedre hendes kompetencer. Her bliver der tilset halte heste samt heste med nedsat præstation.

Tidligere har Anna været springrytter på national og international plan gennem hendes pony- og junior-år på hest.

Drift og kommunikation

Christian

Medejer

Anne

Kommunikation & markedsføring

Nikolaj

Klinikmanager