AFLIVNING

Vi forstår, at beslutningen om at aflive sin hest kan være en følelsesmæssig og udfordrende oplevelse for enhver hesteejer. Vi er her for at guide dig gennem denne svære situation med medfølelse og professionalisme. Vi har derfor lavet et afsnit om aflivning, så man som hesteejer kan føle sig forberedt.

Ved planlagte aflivninger, hvor der er fastsat tidspunkt, anbefales det at kontakte DAKA før aflivningen. Du kan arrangere afhentning ved at ringe til DAKA på 87959222 eller online til afhentning dagen efter aflivningen. Bemærk, at DAKA ikke afhenter om lørdagen, så det er en god idé at planlægge aflivningen på en anden ugedag.

Aflivningsprocedure:

Når dyrlægen ankommer, afholder vi en kort samtale om forløbet. Vi forklarer processen og diskuterer, hvor hesten skal placeres. Derefter får hesten en beroligende indsprøjtning, og hesten flyttes hen, hvor aflivningen skal finde sted.

Hesten modtager en indsprøjtning med en overdosis sovemedicin, fordelt over 2-3 sprøjter. Hesten begynder med store lange vejrtrækning, og kort efter falder den. Det er vigtigt, at personen ved hesten ikke forsøger at holde den, når den falder, da hesten på dette tidspunkt er bevidstløs og for stor og tung til at blive styret af et menneske.

Når hesten er faldet, kan hesten modtage yderligere 1 sprøjte med sovemedicin. Herefter kan være nogle gispende vejrtrækninger i nogle minutter efter den sidste indsprøjtning, hvorefter den ligger helt stille. Efter ophør af vejrtrækning kan det tage op til 10 minutter, før hjerte og hjerne ophører med at fungere. Vi erklærer hesten død, når hjerteaktivitet og reflekser ophører.