Ved køb af hest anbefaler vi altid en handelsundersøgelse. En handelsundersøgelse er designet til at give dig tryghed og veterinær faglig viden om en given hest. Vi vurderer ud fra en klinisk undersøgelse om he-sten kan skønnes til at være holdbar til det ønskede brug.
Grundig klinisk undersøgelse:
Vores erfarne dyrlæger udfører en omfattende klinisk undersøgelse af hesten. Undersøgelsen følger en standard undersøgelsesformular, som gennemgås punkt for punkt. Hesten undersøges typisk på staldgan-gen, hvor dyrlægen foretager en grundig undersøgelse af hudlag, øjne, hoved, hals, ryg og lemmer samt hjerte og luftveje. Efterfølgende vurderes hesten i bevægelse og der foretages en bøjeprøve.
Som køber kan man vælge yderligere undersøgelse af hesten. Dette kan være tilvalg som disse:
· Mundhuleundersøgelse med sedation
· Røntgen af ben, hals og ryg
· Rideprøve
· Blodprøve for doping
For en grundig handelsundersøgelse er det vigtig med optimale forhold, således hesten kan ses både på blød og hård bund i både longe og på lige spor, og eventuelt til en rideprøve.
Ved handelsundersøgelse af føl og ungheste kan der ikke udføres en fuld undersøgelse, idet de oftest ikke er håndteret til at kunne mønstres. Derudover foretages ikke bøjeprøve på så unge heste.
Skriftlig rapport:
Efter handelsundersøgelsen udarbejder vi en detaljeret skriftlig rapport, der opsummerer resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er en værdifuld kilde til information i forbindelse med hestehandel.
Aftalegrundlag:
Inden handelsundersøgelsen finder sted, skal der aftales og underskrives et aftalegrundlag af sælger og kø-ber. Dokumentet inkluderer information om tid og sted for undersøgelsen samt en oversigt over eventuelle yderligere undersøgelser udover den kliniske undersøgelse. Det indeholder også en beskrivelse af Faggru-pes Hestes ansvarsbegrænsning.