Mavesår hos heste forekommer hyppigt og kan have alvorlige konsekvenser for hestens sundhed og velvære. For at behandle og forebygge mavesår er det vigtigt at forstå årsagerne, symptomerne og de bedste metoder til behandling og forebyggelse.
Forekomst og risikogrupper
Undersøgelser viser, at op til 50 % af føl og op mod 90 % af voksne heste kan have mavesår, afhængig af hvilken hestebestand der undersøges. Mavesår hos hest er også kendt som EGUS (Equine Gastric Ulcer Syndrome), hvilket indikerer, at årsagerne til sygdommen kan være mange og komplekse.
Hestens mavesæk: Anatomi og fysiologi
Hestens mavesæk er opdelt i to områder: den non-glandulære (hvide) del og den glandulære (røde) del. Den non-glandulære del er mere sårbar over for mavesår, da den mangler beskyttende slim og bicarbonat, som findes i den glandulære del. Mavesækken udskiller konstant mavesyre, hvilket betyder, at pH-niveauet kan variere betydeligt.
Årsager til mavesår
Mavesår opstår, når der er en ubalance mellem skadelige faktorer (som mavesyre og pepsin) og beskyttende faktorer (som slim og bicarbonat). I den non-glandulære del skyldes mavesår ofte langvarig eksponering for mavesyre og andre skadelige stoffer, mens mavesår i den glandulære del kan opstå på grund af nedsat blodtilførsel, hvilket reducerer produktionen af beskyttende slim.
Symptomer på mavesår
Symptomerne på mavesår kan variere fra hest til hest og inkluderer nedsat appetit, vægttab, utrivelig pels og kolik. Nogle heste kan også udvise smertereaktioner ved håndtering eller ridning og kan udvikle adfærdsændringer som at skære tænder.
Diagnosticering
Diagnosen mavesår stilles ved hjælp af en gastroskopi, hvor hestens mavesæk undersøges med en kikkert. Dette kræver, at hesten faster i 16-18 timer for at sikre en tom mavesæk.
Behandling og forebyggelse
Behandling af mavesår involverer både medicinsk intervention og management. Syrehæmmende medicin og slimhindebeskyttende midler bruges ofte til at behandle mavesår. Management inkluderer stressreduktion, korrekt fodring og hygiejne.
Fodring: Hestens primære foder bør være hø, wrap eller græs af god kvalitet. Grovfoder stimulerer spytproduktionen, som neutraliserer mavesyren. Det anbefales, at hesten ikke går i lange perioder uden grovfoder.
Træning: Undlad at træne hesten på tom mave. Sørg for, at den har spist grovfoder inden træning.
Vand: Hesten skal altid have adgang til friskt vand.
Forebyggelse af fedme
Selvom det er vigtigt at forebygge mavesår ved at sikre, at hesten altid har adgang til grovfoder, skal man også være opmærksom på risikoen for fedme. Overfodring med hø og wrap kan føre til fedme, hvilket kan være lige så skadeligt som mavesår. Balancen mellem at forebygge mavesår og undgå fedme er afgørende.
Hvornår skal dyrlægen kontaktes?
Hvis hesten viser tegn på mavesår, bør en dyrlæge kontaktes for en grundig undersøgelse og korrekt behandling.